Rumskrot

Kan de enorme bælter af rumskrot omkrig jorden, være årsag til den globale temperatur stigning?

Med venlig hilsen AH.


Kære AH.

 

Det korte svar på dit spørgsmål er: nej, det kan de ikke.

 

Et bud er, at der flyver omkring 20.000 stykker rumskrot rundt om Jorden med en størrelse på over 10 cm. Dette rumskrot dækker et areal på omkring 200 m2. Til sammenligning dækker Jordens overflade et areal på omkring 5.000.000.000.000 m2. Dette vil sige, at rumskrottet skygger for omkring 0,000000004% af det lys vi modtager fra Solen. Vi ved, at Solens udstråling de sidste 30 år har ændret sig med omkring 0.1% og det forventer vi ikke har haft nogen betydning for Jordens klima. Hvis rumskrottet derfor skulle have nogen betydning for Jordens klima, skulle der, med andre ord, nok være over 10 millioner gange så meget af det.

Man har dog overvejet muligheden for at sende ting op i rummet, der kunne afhjælpe globalopvarmning. Denne disciplin kalder vi ofte for ’geoengineerig’. Her har man bl.a. overvejet at sende 16 trillioner (16.000.000.000.000.000.000) små diske op, der hver skulle have et areal på 0.6 m2 og som derfor skulle kunne skygge for 2% af lyset fra Solen, hvilket ville kunne bremse den globale opvarmning.

Mvh.

Christoffer Karoff
Postdoc
Institut for fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.