Pigmenter

Hvad gør nogle pigmenter lysbestandige (lysægte) i forhold til andre pigmenter? Hvordan kan det være at en farvet skjorte kan blegne efter få timer i solen, mens andre pigmenter, for eksempel i gamle mosaikker, er særdeles lysbestandige?

Venlig hilsen JM, Aarhus Nord


 

Når en farvet bluse bleges, er det fordi sollyset med tiden ødelægger farvestofmolekylerne i trøjen. Når det farverige granitfortov ikke afbleges lige så hurtigt, er det fordi det, som giver granitten farve, er meget mere holdbart i sollys. For at forstå, hvad forskellen er på de to slags farvestoffer, må man betragte pigmenterne på molekylært niveau.

Den blå farve, som vi farver vores tøj med, er et farvestofmolekyle, der absorberer alt solens lys bortset fra det blå lys, som derimod reflekteres. Hver gang solens lys rammer farvestofmolekylet, vil der ske en absorption af lys, der får molekylet til at vibrere en lille smule, og der skabes varme. Under processen er der en lille sandsynlighed for, at vibrationerne får farvestofmolekylet til at gå fra hinanden.  Efter lang tid i solen og mange absorptionsprocesser vil farvestoffet til sidst gå i stykker, og tøjet mister sin farve.
I glas eller granit er der ikke på samme måde tale om farvestofmolekyler. Her er der oftere tale om ”urenheder”, for eksempel af enkelte metalatomer, der giver en kraftig farvevirkning. Selvom sollyset også absorberes i metalatomerne, så skal der meget mere energi til for at ændre atomernes tilstand, og de går altså ikke i stykker i sollyset.

Yderligere har det vist sig, at meget små klumper af metaller i glas kan have meget veldefinerede absorptionsbølgelængder. Disse små klumper kaldes nanopartikler, og de kan være meget robuste, når de indlejres i glas. Dette kan man for eksempel se i kirkernes glasmosaikker.

Farvestoffernes lysægthed afhænger altså af deres opbygning, men for at komplicere svaret yderligere, må det påpeges, at holdbarheden også påvirkes af farvestoffets omgivelser. Eksempelvis virker glas mere stabiliserende end tøj.

Med venlig hilsen,

Peter Balling, lektor, Institut for fysik og astronomi, AU.