I anledning af VerdensFysikåret 2005 afholdes en række foredrag på Aarhus Universitet. Den 17. maj 2005 holdt Helge Kragh foredraget 'Fysik, kriser og kultur'.
Også dette foredrag blev afholdt i Søauditoriet som her ses oppefra medens folk finder på plads inden foredraget.
Institutleder Keld Nielsen fra Steno Instituttet indledte med en velkomst til både forelæser og publikum. Han fortalte at denne forelæsning var den tredie i rækken fordi der allerede var blevet afholdt to og at der til efteråret vil blive yderligere tre Einstein forelæsninger.
Han gav derefter ordet til Helge Kragh som indledte med at kalde sit foredrag for 'En sær blandig fra perioden 1915 til 1930'.
Einsteins generelle relativitetsteori fra 1915 var kompleks både i begreb og matematisk forstand. Men den kunne mere end Newtons! Den kunne forklare Merkurs 'fjantede' bevægelse omkring Solen som man havde observeret, men ikke kunne forklare med klassisk mekanik.
På daværende tidspunkt var der ingen direkte kommunikation mellem tyske og engelske forskere på grund af Første Verdenskrig. Men ved hjælp af Hollandske forskere nåede Einsteins teori til England og Eddington foreslog i 1917
en ekspedition for at eftervise den påståede afbøjning af lysstråler nær en stor masse (Solen). Solformørkelsen d. 29 maj 1919 blev observeret både i Vestafrika og i det nordlige Brasilien og fotografier fra begge lokaliteter viste den af Einstein forudsagte lysafbøjning.
Allerede i efteråret 1919 skrev Einstein et brev til sin gamle mor hvori teksten viser hans glæde over beviset. Einstein var efter denne succes blevet tiden berømte videnskabsmand og alle aviser skrev om denne 'guru' i 1920. At kun få forstod den generelle relativitetsteori viser følgende anekdote (her gengivet på originalsproget):
Eddington recalled … that, as the joint meeting of the Royal Society and the Royal Astronomical Society was dispersing, Ludwig Silberstein came up to him and said, 'Professor Eddington, you must be one of three persons in the world [meaning Einstein, Eddington and Silberstein himself] who understands general relativity.' On Eddington’s demurring to this statement, Silberstein responded ‘Don’t be so modest, Eddington’, and Eddington replied that 'On the contrary, I am trying to think who the third person is'.
Teorien blev (mis)brugt som argumenter for både det ene og det andet. På det tidspunkt var tyskerne 'onde', men Einstein var jøde og opfattede sig som verdensborger. Han var en 'god' tysker og blev i 1922 inviteret til Paris hvor mødet måtte aflyses p.g.a. anti-tyske demonstrationer. Einstein lagde ikke skjul på sin afsky for facismen og var derfor ikke anderkendt i sit hjemland. I 1932 anbefaler han en fællesliste mod nazi-partiet og da Hitler i 1933 overtog magten i Tyskland rejste Einstein til USA hvor han fik ansættelse på Princeton Universitetet. Selvom han var en fredens mand anbefalede han i 1936 at anvende magt for at styrte nazi-regimet. Han deltog ikke i Manhattan-projektet (fremstilling af atombomben), nok mest fordi hans felt indenfor fysikken ikke kunne bidrage meget.
Det var nu tid til en kort pause hvor folk fik lejlighed til at strække benene og diskutere de emner der var bragt på bane.
Efter pausen indledte Helge Kragh med at tolke Einsteins udtalelse "Jeg er dybt religiøs, ikke-troende" som værende udtryk for at Einstein så en guddommelighed i naturlovene, men at han ikke troede på en personlig Gud. Centralt var desuden citatet: "Min religiøsitet består i en ydmyg beundring for den uendeligt overlegne ånd i den smule som vi [...] kan fatte af virkeligheden".
Herefter skiftede temaet til en behandling af læren om Universet som et hele, den såkaldte kosmologi. Kragh viste med en 2-dimensionel 
analogi - en slags ballonoverflade - at rummet godt kan være endeligt og ubegrænset på samme tid. Herefter viste han de såkaldte 'Einsteins kosmologiske feltligninger' og diskuterede det banebrydende i at behandle Universet som et hele og i det hele taget tage dets mulige udvikling i betragtning. Ifølge tidens fremherskende mening sværgede også Einstein til at mene at Universet måtte være statisk indtil en katolsk præst, Lemaitre, viste at et Univers under udvidelse eller sammentrækning var muligt, en teori der senere fandtes evidens for bl.a. af E. Hubble.
Der var afslutningsvis adskillige spørgsmål, både til punkter der ikke havde været tilstrækkeligt behandlet og til helt nye emner. Et af dem var et spørgsmål til de viste 'Einsteins kosmologiske feltligninger' der så ud som kun en ligning - hvorfor blev de kaldt 'ligninger', når der kun var en?
G?? + ? g?? = 8? G/c4 T??
Kragh svarede at de faktisk pga. en komprimeret notation bestod af ialt 10 ligninger omend det hele kunne være på en linie.
Til allersidst et kontrafaktuelt spørgsmål: Ville relativitetsteorien være fremkommet uden Einstein? Hertil svarede Kragh at den specielle relativitetsteori fra 1905 utvivlsomt ville være kommet frem i løbet af ret kort tid alligevel, mens den generelle teori, udgivet i 1915 formentlig ville have været længe om at dukke op og nok i en noget anden form. I sidstnævnte tilfælde var der i høj grad tale om et enmandsarbejde, baseret på tanker som stort set kun Einstein havde.
Dette Einstein-foredrag var det sidste før sommerferien og der skal lyde en stor tak til medarbejdere ved Søauditoriet for velvilje og bistand til de mange forskellige krav der blev stillet af fysikerne. Især tak til Steen Baltzarsen for tålmodighed og indsigt i AV-udstyret.
Vel mødt til de 3 foredrag i efteråret.
Af Erik Lægsgaard og Ulrik Uggerhøj.
