Merkur-døgn

Kan det passe, at et døgn på Merkur svare til ca. 176 jorddøgn, mens Merkur har en rotationstid på ca. 59 jorddøgn og hvordan hænger det i så fald sammen?

M.v.h.

SM.


Kære SM.

Merkur har en omløbstid om Solen på ca. 88 jorddøgn (faktisk 87,96 jorddøgn). Den roterer om sin egen akse i løbet af 59 jorddøgn (faktisk 58,65 jorddøgn). Da forholdet mellem disse tider er lig med 3/2 betyder det, at et døgn på Merkur varer dobbelt så langt tid som omløbstiden, eller omvendt, at et Merkur-år varer et halvt Merkur-døgn.

Dette giver nogle sjove effekter: På visse punkter af Merkurs overflade vil en iagttager kunne se Solen stige halvvejs op på himlen, for derefter at gå ned igen, for derefter at stå op igen, alt inden for det samme Merkurdøgn.

Der er en god grund til dette sammenfald på 3/2 mellem omløbstid og rotationstid. Fænomenet kendes fra Jordens måne, der har et tilsvarende forhold på 1/1, således at månen altid vender samme side mod Jorden. Sådanne heltallige forhold opstår, fordi de legemer, der er tale om, har en indre struktur, der påvirker rotationsperioden over lange tidforløb. Man siger at der opstår ”resonans”. For Jord-Måne systemet skyldes resonansen, at når månen ikke roterer – set fra jorden - taber systemet ikke energi ved ”tidevands-deformationer” af Månens overflade.

For Merkur er det lidt mere kompliceret, fordi den påvirkes relativt meget af de andre planeter, således at disse kræfter, sammen med ”tidevandskræfterne” mellem Merkur og Solen medfører den observerede resonans.

Du kan læse mere på da.wikipedia.org/wiki/Merkur_(planet)

 

Med venlig hilsen

Helge Knudsen
Lektor emeritus, IFA