Når man rejser sydpå her i sommerperioden, opleves både sol og måne meget større specielt ved solnedgang. Hvorfor?

Spørgsmål fra HB, Aarhus

 


Måneillusionen har været beskrevet lige siden oldtiden. Jeg har dog aldrig læst, at den skulle være større, når man rejser sydpå. Der har været fremført mange forklaringer; men jeg vil kun referere den, som forekommer mig mest sandsynlig. Et himmellegemes tilsyneladende størrelse er arealet af den figur, der fremkommer ved, at lysstråler fra randen af himmellegemet skærer den flade, som man kalder himmelhvælvet.

For astronomen er himmelhvælvet lig med himmelkuglen, der er en flade med konstant afstand fra observatøren. For ham ændrer månen ikke sin tilsyneladende størrelse, når den bevæger sig mod horisonten. Sagen forholder sig imidlertid helt anderledes for astronomens hjerne. Hjernen danner i langtidshukommelsen et mentalt himmelhvælv baseret på årlange iagttagelser af astronomens værste fjende: skyer. Det øverste billede til højre viser et typisk eksempel på en daghimmel med skyer.

Det er tydeligt, at et himmelhvælv baseret på iagttagelser af skyer er meget fladere end en kugleskal. Hjernen baserer i lighed med astronomen himmellegemets tilsyneladende størrelse på lysstrålernes skæring med himmelhvælvet; men hjernen anvender blot et meget fladere himmelhvælv. Dette betyder, at månen opfattes som større, når den befinder sig nær horisonten. Effekten illustreres i den nederste figur til højre.

Man kan her læse meget mere om måneillusionen:

www.lhup.edu/~dsimanek/3d/moonillu.htm

en.wikipedia.org/wiki/Moon_illusion

Med venlig hilsen Bjarne Thomsen, lektor