Ismeteoritter

Spørgsmål fra P og H.

Findes der ismeteoriter? Hvad er forskellen på jernmiteoriter, stenmetoriter og ismetoriter? Er stjerneskud også meteorer? Hvad består de forskellige meteorer af(grundstoffer)? Flyver Meteorer i en bestemt rute?

Venlig hilsen P og H.



Lad mig begynde med at forklare de forskellige betegnelser:

  1. En meteoroide er et fast objekt i kredsløb omkring Solen med en diameter fra 10 mikrometer til ca. en meter.
  2. En asteroide er et fast legeme i kredsløb omkring sole med en diameter mellem 1 meter og nogle hundrede km.
  3. Et meteor er det optiske fænomen, som opstår når en meteoroide trænger ind i Jordens atmosfære, hvor dens bevægelsesenergi omsættes til varme. Små meteorer kaldes på dansk stjerneskud. De større kaldes for ildkugler eller bolider.
  4. En meteorit er en del af en meteoroide eller asteroide, som overlever passagen gennem Jordens atmosfære og sammenstødet med jordoverfladen.


Meteoroider rammer Jordens atmosfære med hastigheder fra 15 km/s til 60 km/s, så deres bevægelsesenergier er ganske store. En 1 kg meteoroide med hastigheden 15 km/s har en bevægelsesenergi, som kan fordampe ca 40 kg is. Bevægelsesenergien for en 1 kg meteoroide med hastigheden 60 km/s kan fordampe ca 640 kg is!

Man kan her (på engelsk) læse lidt mere om meteoroider: en.wikipedia.org/wiki/Meteoroid

1. Findes der ismeteoriter?
Det er meget usandsynligt at en isklump vil kunne overleve varmeudviklingen ved opbremsning i atmosfæren. En ubeskyttet isklump i rummet i Jordens afstand fra Solen vil desuden fordampe i løbet af ret kort tid. Jeg har derimod hørt om isklumper, som er faldet fra fly i stor højde.
­
2. Er stjerneskud også meteorer?
Stjerneskud og meteor er to navne for det samme fænomen.
­
3. Hvad er forskellen på jernmiteoriter, stenmetoriter og ismetoriter?

Meteoritter inddeles i 3 hovedtyper
a) Kondritter (86% af alle fundne meteoritter). De blev dannet ud fra små korn og dråber, som udfældede sig i den gasskive, som roterede omkring den unge Sol. De indeholder præsolare korn, som er dannet andre steder i mælkevejsystemet. Kondritterne stammer fra små asteroider eller fra kometerne. Kometer er de første små (ca. 10 km) protoplaneter, som blev dannet omkring Solen. De fleste protoplaneter blev indfanget af solsystemets planeter; men en lille del blev slynget bort fra Solen af tyngdekraften fra de store ydre planeter, så de befinder sig nu på meget langstrakte baner. Disse er solsystemets kometer, som det meste af tiden befinder sig langt fra Solen, hvor temperaturen er så lav at hverken vandis eller CO2-is kan fordampe. Kometerne indeholder altså masser af is. Hvis en komet rammer Jorden vil den imidlertid fordampe i atmosfæren eller ved sammenstød med jordoverfladen. En "ismetorit" er derfor vanddamp, som man ikke kan samle op.

b) Akronditter (8% af alle meteoritter) er stenmeteoritter, som i modsætning til kondritter er omdannet ved smeltning og rekrystallisering. 2/3 af akronditterne stammer fra asteoriden Vesta: en.wikipedia.org/wiki/4_Vesta Andre akronditter stammer fra Mars, Månen eller andre store asteroider.

c) Jernmeteoritter (6% af alle meteoritter) består af en nikkel-jern-legering. Jernmeteoritter er fragmenter af jernkernen i relativt store asteroider, som er blevet sprængt ved sammenstød. Varmen fra henfald af radioaktive isotoper smeltede de største asteroider, så jern og nikkel kunne flyde mod centrum og danne en jern-nikkel kerne som hos Jorden. Asteroiderne kølede af i takt med at de radioaktive isotoper blev omdannet til mindre aktive atomkerner.

Man kan her på dansk læse lidt om meteoritter: da.wikipedia.org/wiki/Meteorit
­
4. Hvad betår de forskellige meteorer af(grundstoffer)?
De mest interessant meteoritter er kondritterne, som er kondenseret direkte ud af den roterende gasskive omkring den nydannede Sol. Kondritternes grundstofsammensætning er derfor meget lig Solens grundstofsammensætning, når man ser bort fra de letteste grundstoffer som H(hydrogen), He(helium), C(carbon/kul), N(nitrogen/kvælstof) og O(oxygen/ilt), som danner kemiske forbindelser med lave kogepunkter (ved atmosfærisk tryk): H2(-252.9°C), CH4(metan)(?161°C), CO2(kuldioxid)(?78.5°C, fra fast form), NH3(ammoniak)(?33.34°C) og H2O(vand)(+100°C). Kometerne blev udslynget på langstrakte baner fra den ydre del af solsystemet, hvor typiske temperaturer medfører at metan, kuldioxid, ammoniak og vand forekommer i fast form, dvs som is. De indeholder derfor betydelige mængder af disse flygtige gasser i form af is.

Man kan her på dansk læse mere om kometerne: da.wikipedia.org/wiki/Komet
­
5. Flyver Meteorer i en bestemt rute?
Når en kometkerne nærmer sig Solen, opvarmes dens overflade, så den kolde is af metan, kuldioxid, ammoniak og vand fordamper og danner små og store jets af gas, støv og mindre sten. Gas og støv danner den lange hale, som man forbinder med en komet. Kometen efterlader desuden grus og sten langs hele banen. Hvis Jordens bane krydser en kometbane, vil man kunne observere mange stjerneskud, som kommer fra samme punkt på himlen. Et billede af et stjerneskud, som stammer fra kometen Swift-Tuttle kan ses her: www.dmi.dk/dmi/perseidernes_stjerneskud_topper_natten_til_mandag
­


Lad mig slutte med at fortælle at en lille asteroide passerer Jorden den 15. februar 2013 i en afstand af kun 9% af Månens afstand. Den bevæger sig faktisk indenfor afstanden af de geostationære satellitter. Dens diameter er ca. 45 meter, og den vejer ca. 130000 ton. Men den rammer heldigvis ikke Jorden. Hvis en aseroide af denne størrelse skulle ramme Jorden, vil den medføre en eksplosion svarende til 2.4 megaton TNT, dvs som en brintbombe.

Man kan her på engelsk læse mere om denne asteroide: en.wikipedia.org/wiki/2012_DA14

Med venlig hilsen Bjarne Thomsen, lektor