Skemaet nedenfor er hentet fra Det Naturvidenskabelige Fakultets studieinformationssider. Det viser bacheloruddannelsen i fysik. Det læses "nedefra", dvs. 1. studieår er de nederste 4 rækker, 2. studieår de næste 4 osv. Farvekoderne angiver om de enkelte elementer i uddannelsen er inden for hovedfaget, er støttefag eller er åbne for tilvalg af fagpakker.

På fysikindgangen er der to specielt tilrettelagte studieretninger, nemlig Teknisk Fysik og Astronomi. Du skal enten tilvælge en af disse eller mindst én fagpakke fra et andet fag end fysik.
 

Studieretning Astronomi
Ønsker du studieretning Astronomi skal du vælge fagpakken i astronomi som Fagpakke 1 i det viste diagram. Der er ingen specielle krav til Fagpakke 2; der kan vælges en Fagpakke fra et andet fag eller pladsen kan udfyldes af valgfag i fysik.
 

Studieretning Teknisk Fysik
Hvis du ønsker at vælge studieretning Teknisk Fysik, skal du vælge fagpakken i fysisk kemi som Fagpakke 1 og fagpakken i teknisk fysik som Fagpakke 2.
 

Fysik med fagpakketilvalg
På  Fysik med fagpakketilvalg  er der åbent for tilvalg af mange forskellige fagpakker. Fagpakke 1 og Fagpakke 2 i skemaet ovenfor kan vælges inden for samme fag såvel som inden for to forskellige fag eller Fagpakke 2 kan erstattes af valgfag i fysik, herunder Elektrodynamik. Stiler du efter sidefag i et fag uden for IFA (for at få undervisningskompetence i faget i gymnasiet) skal begge fagpakker dog vælges inden for dette fag (eller i hvert fald mindst 45 ECTS; resten af de 60 ECTS skal så bruges på fysik). Sidefaget afsluttes på kandidatuddannelsen. På et tidspunkt undervejs i forløbet skal du tilmelde dig sidefaget; vær opmærksom på, at tilvalg af sidefag har konsekvenser for længden af kandidatstudiets speciale.

Nogle af de interessante fagpakkemuligheder er kombinationer af fysik med andre af fakultetets fag. Link til forhåndsgodkendte fagpakker findes her. Det er også muligt at søge Studienævn A's godkendelse af en fagpakke, du selv har komponeret.

• Matematik: Fysik kan kombineres med matematik allerede fra 2. kvarter. Et skema for bacheloruddannelsen, hvor der stiles efter sidefag i matematik, kan da se ud som vist her. Alternativt kan matematiktilvalget startes op i 3. kvarter. Starten bliver da modulet Statistik, som strækker sig over både 3. og 4. kvarter, og som ækvivaleres med Matematisk Modellering 1. I første kvarter på andet år kan du vælge Introduktion til Programmering eller evt. Perspektiver i Matematikken. Anden halvdel af Fagpakke 1 udfyldes af modulerne Matematisk Analyse 1 og 2.
  Bemærk: Har du taget Matematisk Analyse 2, behøver du ikke tage det ellers obligatoriske støttefag Fourieranalyse. [For 2005-versionen af Fourieranalyse (og kun denne) gælder også det omvendte, altså har du bestået kurset ved eksamen i oktober 2005 eller reeksamen i august 2006, behøver du ikke tage Matematisk Analyse 2 for fx at få sidefag i matematik (men det anbefales af hensyn til efterfølgende matematikkurser).]
• Kemi: Fysik kan kombineres med kemi fra 3. kvarter. Et skema for bacheloruddannelsen, hvor der stiles efter sidefag i kemi, kan se ud som vist her.
• Datalogi: Ønskes fysik kombineret med datalogi, kan du i 3. og 4. kvarter vælge modulerne Algoritmer og datastrukturer 1+2, som er en del af fagpakken Programmering (Numerisk Fysik er tilstrækkeligt forkundskab). Alternativt kan du vælge modulet Statistik (ikke del af fagpakke) eller du kan tage kurserne Elektronik (3. kvarter) og Styring & Datatagning (4. kvarter) [de 2 første kurser i fagpakken Teknisk fysik] for så at opstarte en fagpakke i datalogi i 1. kvarter på 2. år med kursusvalget Introduktion til Programmering.
• Geofysik: En geofysikpakke kan startes op ved at vælge modulerne Global Geofysik (3. kvarter) og Geofysiske Metoder (4. kvarter). Derpå  følges Miljøgeofysisk metodik (strækker sig over 1. og 2. kvarter på 2. år), Seismik 1b (3. og 4. kvarter på 2. år) og Geografiske Informations Systemer (GIS; 3. og 4. kvarter på 2. år).
• Biologi: En biologipakke kan startes op ved i 3. kvarter at vælge Almen kemi og Mikrobiologi. Alternativt kan du starte med modulet Statistik. Under alle omstændigheder bør en studievejleder på biologi kontaktes.

Kombination af fysik med fag fra andre fakulteter er ofte vanskeliggjort af, at disse andre fag ønsker den studerende som heltidsstuderende i et halvt eller et helt år. Det betyder, at du skal påregne at indskyde et halvt eller helt studieår efter 1.år. "Hullet" i skemaet i starten af Fagpakke 1 (3. og 4. kvarter på 1. år) kan i sådanne tilfælde udfyldes af modulet Statistik eller du kan starte en fagpakke op (f.eks. Astronomi) eller tage Elektronik og Styring & Datatagning. Det er dog under alle omstændigheder vigtigt at kontakte studievejledningen.

Sidefag uden for NAT eller i idræt
Hvis hoved- og sidefag henhører under forskellige fakulteter er den generelle regel, at 45 ECTS af sidefaget skal ligge på bacheloruddannelsens 3. år og resten på kandidatuddannelsen (som udvides i fornødent omfang, dvs med op til 30 ECTS). Samme regel gælder for kombinationen hovedfag i fysik og sidefag i idræt.      

OBS: Det er pt. (1/11/2006) uklart om den fornødne udvidelse faktisk vil blive givet for nyoptagne studerende, dvs det er uklart om årgang 2006 overhovedet har mulighed for at tage denne type sidefag. For detaljer se e-mail af 1/11/2006 samt fakultetets sidefagsside.

Bacheloruddannelsen i fysik med sidefag fra et andet fakultet eller idræt kan se ud som vist på dette skema. Placeringen af BSc-projektet er fleksibel; projektet kan flyttes rundt og deformeres for bedst tilpasning til sidefaget - kravet er blot 10 sammenhængende ECTS.

Set fra et fysiksynspunkt er forløbet i det netop viste skema ovenfor dog ikke optimalt, idet kvantemekanik må placeres tidligt, og det naturlige fysikforløb dermed er brudt. Det vil være langt bedre for fysikforløbet at placere de 45 ECTS fra sidefaget på 2. studieår, som vist her. Men da dette ikke er en del af den generelle aftale, kræves der et OK fra det studienævn, som sidefaget henhører under, samt plads til Kvantemekanik som vist.

Kvantemekanik
På 2. studieår skal du have kvantemekanik i et omfang på 10 ECTS. Kvantemekanik er en ny og spændende disciplin. Den beskæftiger sig med fysikken på det mikroskopiske niveau, nærmere bestemt på det atomare og subatomare niveau, og er grundlaget for stort set al moderne fysik. ”Tingenes” opførsel i denne mikroskopiske verden er meget anderledes end det du tidligere har mødt. Der må brydes med mange vante forestillinger. Tilsvarende med fysikbeskrivelsen. Samtidig med at forestillingsverdenen er anderledes, er også de matematiske værktøjer, der benyttes i kvantemekanikken, markant anderledes end dem, der fx kendes fra mekanikken på 1. år.  

Det kan være en stor mundfuld på én gang at skulle vænne sig til både en ny forestillingsverden og en ny matematisk formalisme. Det har jævnligt været  en bekymring om det tekniske niveau i kvantemekanik på 2. år hidtil har været for højt. Kurset Kvantemekanik, der optræder på standardskemaet for bachelor i fysik, er et velprøvet kursus, som har kørt gennem mange år (tidligere: Fysik 202). Selv om beståelsesgraden er tilfredsstillende (over 90% af de studerende, der mødte frem til den skriftlige eksamen i juni 2005 eller 2006, bestod således), så er der ind imellem blevet stillet spørgsmålstegn ved, hvor meget fysik nogle af deltagerne reelt måtte ”have med sig hjem” efter bestået kursus. Der er derfor åbnet for et alternativ for studerende, som mener at kunne få et større udbytte af en præsentation af kvantemekanikken på et mindre formelt niveau. For opnåelse af bachelorgraden i fysik kan der således frit vælges mellem modulerne

            Moderne Fysik (5 ECTS) og Kvantemekanik (10 ECTS)

 på den ene side og

             Introduktion til Kvantemekanik (10 ECTS) samt et valgfrit fysikmodul (5 ECTS) 

på den anden. Moderne Fysik er inddraget i denne ”pakkeløsning”, idet det har et væsentligt overlap med den første halvdel af Introduktion til Kvantemekanik. Alle efterfølgende obligatoriske kurser på bacheloruddannelsen kan følges uanset hvilket af ovenstående alternativer du vælger. En bacheloruddannelse i fysik med mindre formel kvantemekanik er vist her.   

Det skal bemærkes, at du skal have modulet Kvantemekanik for at kunne blive kandidat fra Institut for Fysik og Astronomi. Dvs. har du ikke taget Kvantemekanik på bacheloruddannelsen, så skal du tage det på kandidatuddannelsen. 

Elektrodynamik
I forlængelse af den sidste bemærkning skal også modulet Elektrodynamik (10 ECTS; 3. og 4. kvarter) nævnes. Dette modul er valgfrit på bacheloruddannelsen, men du skal have det for at kunne blive kandidat fra Institut for Fysik og Astronomi. Dvs. har du ikke taget Elektrodynamik på bacheloruddannelsen, så skal du tage det på kandidatuddannelsen.

Kandidatuddannelserne (120 ECTS)
Planlægger du at fortsætte på en af IFAs kandidatuddannelser, vil det være nyttigt at kende indholdskravene til disse, når du overvejer valgmulighederne på bacheloruddannelsen. Indholdskravene til de fire kandidatuddannelser er listet her.