Ved IFA udbydes der naturvidenskabelige kandidatuddannelser i

• Fysik
• Astronomi
• Teknisk Fysik

Endvidere er IFA involveret i den tekniske kandidatuddannelse

• Optik og Elektronik

som dog ikke omtales yderligere i det følgende; for denne se i stedet links fra fakultetets sider.

Adgangskrav og optagelse

En bachelorgrad i fysik fra Aarhus Universitet giver uanset sammensætning adgang til kandidatstudierne i fysik og astronomi. Andet kan også gøre det: Fx giver en naturvidenskabelig bacheloruddannelse med 60 ECTS i fysik og 30 ECTS i matematik adgang til kandidatstudiet i fysik, hvis kurserne er valgt således, at de faglige krav til kandidatuddannelsen i fysik (se nedenfor) samlet kan opfyldes under kandidatstudiet (fysikindholdet i det samlede bachelor- og kandidatuddannelsesforløb skal være mindst 180 ECTS).

Desuden giver en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i fysik fra Københavns Universitet eller Syddansk Universitet adgang til kandidatstudierne i fysik og astronomi. Det samme gælder for uddannelser, som efter universitetets vurdering svarer til de ovennævnte uddannelser i niveau, indhold og omfang.

En bachelorgrad i fysik, med studieretning teknisk fysik, fra Aarhus Universitet giver adgang til kandidatstudiet i teknisk fysik. Det samme gælder en AU-bacheloruddannelse i fysik indeholdende 30 ECTS kemi.

Ansøgning om optagelse på kandidatuddannelsen kan ske via Aarhus Universitets selvbetjening .

Hvis du er forsinket på bacheloruddannelsen, kan du ansøge studienævnet om dispensation til midlertidig indskrivning på kandidatuddannelsen. Du finder nærmere information om de gældende regler på fakultetets og universitetets sider.
Ansøgningsskemaet findes på Fakultetets blanketside.

Sammensætning af de enkelte kandidatuddannelser

Omfanget af en kandidatuddannelse er 120 ECTS. I det følgende er listet de specifikke krav til hver af de tre naturvidenskabelige kandidatuddannelser, som udbydes ved IFA. I alle tilfælde, hvor der er anført krav om et specifikt modul, kan det naturligvis læses med tilføjelsen "eller dermed ækvivalent aktivitet".

Fysik
Ud over de moduler, som er obligatoriske på alle varianter af bacheloruddannelsen i fysik ved Aarhus Universitet, skal det samlede bachelor- og kandidatforløb indeholde

• et af modulerne Astrofysik og Kosmologi
• modulet Kerne- og Partikelfysik
• modulet Elektrodynamik samt fra-og-med optag sommer 2010 modulet Videregående Mekanik
• to 30 ECTS tilvalg/fagpakker i andet/andre fag end fysik, hvis man ikke har fulgt en af studieretningerne Astronomi eller Teknisk Fysik på bacheloruddannelsen (bacheloruddannelsens matematikstøttefag tæller som ét 30 ECTS tilvalg)

Herudover skal kandidatuddannelsen i fysik indeholde

• fra-og-med optag sommer 2011 to 10 ECTS romerII-fysikkurser (Astrofysik II kan dog ikke indgå, hvis astronomifagpakken er indeholdt i bacheloruddannelsen)
• studenterkollokvium og kandidatkurser i fysik (inkl. evt. obligatoriske romerII-kurser) på tilsammen mindst 30 ECTS (andre studieelementer i fysik på tilsvarende niveau kan evt. erstatte enkelte kandidatkurser)

• speciale i fysik på 30-60 ECTS

Summen af aktiviteterne under de sidste tre punkter skal være mindst 90 ECTS.

Stiles der efter undervisningskompetence (i bekendtgørelsen benævnt faglig kompetence) i fysik skal modulerne Eksperimentel skolefysik og Naturfagenes fagdidaktik indgå i det samlede uddannelsesforløb.

Hvis fagpakken i astronomi er indeholdt i det samlede uddannelsesforløb, medfører undervisningskompetence i fysik endvidere undervisningskompetence i astronomi.

Sidefag: Vælges der at skulle indgå et sidefag (uden for IFA) i det samlede uddannelsesforløb, kan der omfordeles 15 ECTS mellem bachelor- og kandidatuddannelserne, således at i alt 45 ECTS af sidefaget placeres på kandidatuddannelsen mod at der indgår 15 ECTS overbygningsaktiviteter i fysik i bacheloruddannelsen. Når der er valgt sidefag, er specialets længde 30 ECTS. Hvis sidefaget hører under et andet fakultet end NAT, vil det være nødvendigt med en udvidelse af kandidatuddannelsens omfang se Studieordninger for sidefagsuddannelser  

Astronomi
Ud over de moduler, som er obligatoriske på alle varianter af bacheloruddannelsen i fysik ved Aarhus Universitet, skal det samlede bachelor- og kandidatforløb indeholde

• et af modulerne Astrofysik og Kosmologi
• modulet Kerne- og Partikelfysik
• modulet Elektrodynamik samt fra-og-med optag sommer 2010 modulet Videregående Mekanik

Herudover skal kandidatuddannelsen i astronomi indeholde

• fra-og-med optag sommer 2011 et 10 ECTS romerII-fysikkursus, som ikke er Astrofysik II, samt for studerende uden astronomifagpakken på bacheloruddannelsen Astrofysik II
• studenterkollokvium og kandidatkurser i astronomi på tilsammen mindst 30 ECTS (andre studieelementer i astronomi på tilsvarende niveau kan evt. erstatte enkelte kandidatkurser)
• speciale i astronomi på 30-60 ECTS

Summen af astronomiaktiviteterne under de sidste tre punkter skal være mindst 90 ECTS.

Bemærkning ang. tilvalg/fagpakker: Det er bestemt, at har man en bacheloruddannelse i X (her fysik) med en fagpakke i Y (her støttefagspakken i matematik) og tager en kandidatuddannelse i Z (her astronomi), så har man fornøden bredde i den samlede uddannelse, og der stilles derfor ikke krav om yderligere tilvalg/fagpakker.

Teknisk Fysik
Ud over de moduler, som er obligatoriske på bacheloruddannelsen i fysik, studieretning Teknisk Fysik, ved Aarhus Universitet, skal det samlede bachelor- og kandidatforløb indeholde

• modulet Elektrodynamik samt fra-og-med optag sommer 2010 modulet Videregående Mekanik
• modulerne Faststoffysik II (for optag før sommer 2011 frit valg mellem versionerne IIa, IIb og IIc), Overfladefysik, Halvlederfysik, Anvendt laserfysik, Fiberoptik & kommunikation og Nanoscience
• yderligere kandidatkurser i fysik
• studenterkollokvium
• speciale 30-60 ECTS

Summen af aktiviteterne under de sidste fire punkter skal være mindst 100 ECTS.

Overgangsordning vedr. romerII-kurser
Studerende, som ved udgangen af indeværende undervisningsår har bestået et af de nuværende 5 ECTS moduler Atom- og Molekylfysik II, Faststoffysik IIb, Faststoffysik IIc, Kernefysik II eller Partikelfysik II kan ikke efterfølgende tage det tilsvarende nye 10 ECTS romerIIkursus men vil i stedet have mulighed at supplere op til dette på følgende måde: Studenten følger det nye 10 ECTS kursus og lokaliserer de områder som ikke er dækket i det allerede beståede 5 ECTS kursus. Ved kursusafslutning stilles studenten en 48 timers afløsningopgave i den del af pensum, som ikke er dækket i det allerede beståede 5 ECTS kursus. (Har studenten bestået både Faststoffysik IIb og IIc ækvivaleres disse med det nye 10 ECTS Faststoffysik II.)

Speciale

Overvej interessante muligheder for specialet i god tid før projektet skal påbegyndes. Snak med én eller flere lærere. Når specialeområde og vejleder er bestemt, skal der ske følgende:

1. Det aftales mellem den studerende og den kommende specialevejleder hvor stort omfanget af specialet skal være (30 - 60 ECTS) og hvilken faglig problemstilling specialet forventes at behandle. Det tidsmæssige forløb aftales ligeledes, herunder starttidspunkt for vejledningen og afleveringstidspunkt af specialerapporten.
2. Aftalerne skal resulterer i en Specialekontrakt og en vejledningsplan, som afleveres til Allan Sørensen (1520-631) eller Charlotte Bahnsen (1520-632). Skabelon til kontrakten findes her. Vejlederen skal være opmærksom på, at tidsfristen for specialeaflevering kan kun ændres hvis der foreligger usædvanlige/ekstraordinære forhold for den studerende. - og der skal i givet fald søges dispensation i god tid. Overskrides tidsfristen for aflevering af specialet, registreres den studerende for et eksamensforsøg.
3. Ca 1 måned før afleveringsfristen vil den studerende pr. mail blive bedt om at indsende den endelige specialetitel både på dansk og engelsk. Specialet afleveres i  3 eksemplarer til Charlotte Bahnsen, som sørger for at sende specialet videre til vejleder og censor.
4. Eksamen skal finde sted senest 2 måneder efter aflevering af specialet. Den er mundtlig, har en varighed på ca. en time og består af to dele. Eksaminanden holder først en forelæsning over et emne stillet af vejleder og censor, sædvanligvis at redegøre for hovedtrækkene i specialearbejdet (ca. 30 min.). Herefter eksamineres i/samtales om specialearbejdet. Der gives én samlet karakter (7-skala).

Specialet skal forsynes med et resume på engelsk. resumeet indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag. Ud over det faglige indhold vægtes også stave- og formuleringsevne.

Trykning af specialer, ph.d.afhandlinger m.v.