Offentliggjort onsdag 17. marts 2010 |
Det Strategiske Forskningsråds programkomite for strategiske vækstteknologier inviterer alle interesserede til informationsmøde i Århus. Temaet for mødet er de ca. 175 mio. kr., programkomiteen udbyder til strategiske forskningsaktiviteter i 2010.
Programkomiteen for Strategiske Vækstteknologier udbyder i 2010 følgende forskningsmidler:
* 85 mio. kr. til ”Intelligente Samfundsløsninger” og
* 91 mio. kr. til ”Nanoteknologi, Bioteknologi og Informations- og Kommunikationsteknologi”.
Opslag om midlerne offentliggøres den 5. marts 2010 sammen med Det Strategiske Forskningsråds øvrige opslag for 2010 på www.fi.dk/dsf. På møderne vil medlemmer af programkomiteen give uddybende beskrivelser af de to forskningstemaer, behandle ansøgningsproceduren og besvare spørgsmål fra deltagerne.
Program:
* Velkomst
* Forskningstemaet ”Intelligente Samfundsløsninger”
v/ CEO Henrik Reif Andersen, medlem af programkomiteen
* Forskningstemaet ”Nanoteknologi, Bioteknologi og Informations- og Kommunikationsteknologi” v/lektor Andreas Roepstorff, medlem af programkomiteen
* Den gode ansøgning
v/adm. direktør Eva Steiness, medlem af programkomiteen
* Hvordan søger man? v/DSF’s sekretariat
Møderne vil vare maks. 2 timer inkl. en afsluttende forfriskning.
Der vil være afsat god tid til spørgsmål.
Tilmelding skal ske senest tirsdag den 23. marts.
Tilmeld dig her: https://www.inquisiteasp.dk/cgi-bin/qwebcorporate.cgi?idx=SN8A9U