Er Nagasaki stadig radioaktiv?

Er Nagasaki stadig radioaktiv?

Hej IFA,

Vi er en lille gruppe, som har et projekt omkring katastrofer. Her har vi valgt at skrive om atombomber, hvor Nagasaki er hovedtema. Vores spørgsmål: Er Nagasaki stadig radioaktivt efter 1945? Og hvis ja, hvordan?  Hvor meget er der tilbage af det radioaktive stof? Hvordan kan man udregne hvor meget der er tilbage? Påvirker det overhovedet mennesker?

Tak på forhånd.

Vi K.H. Pham

Svar:

Jo, der kan stadigvæk måles radioaktiv stråling den dag i dag, men det er meget lidt, og praktisk talt uden helbredsmæssig betydning for folk der lever i området.

Nagasaki bomben "Fat Boy" er den tredje atombombe der blev detoneret, og er nummer to, hvor Plutonium-239 har været anvendt som brændstof. Bomben blev tændt som et såkaldt "air burst", dvs. eksplosionen foregik i ca. en halv kilometers højde. Dette er væsentligt at nævne, da kernevåben anvendt ved jordoverfladen vil forurene i langt højere grad. Tændes en atombombe på jordoverfladen, vil jorden bestråles med neutroner og dermed gøres radioaktiv. Samtidig løfter ildkuglen den nu radioaktive jord op i atmosfæren, hvorfra spredningen gennem vind og vejr kan ske i langt større omfang.

Omvendt var bombens effekt "blot" på 21 kT TNT, hvilket betyder at ildkuglen ikke kunne nå de øvre luftlag (stratosfæren). En større del af de radioaktive partikler vil derfor falde til jorden, eller vaskes ud af regn, inden den radioaktive sky kan nå særligt langt. Det betyder, at den største forurening vil være i nærheden af eksplosionen.

Nagasaki-bomben bestod af ca. 10 kg Plutonium, men det er faktisk kun en lille del, ca. 1.2 kg, som indgik i kernereaktionen. Da eksplosionen var et "air burst", er der derfor næppe noget at måle i selve byen Nagasaki, udover den almindelige baggrund (som bl.a. stammer fra alle atomprøvesprængningerne i 1960erne, og som kan måles over hele kloden i dag - også i Danmark).

Det meste af det radioaktive materiale fra Nagasaki-bomben (Plutonium og produkterne fra kernereaktionerne) blev båret af vinden og regnede ned umiddelbart efter eksplosionen i form af "sort regn" i en lille landsby Nishiyama, 3 km øst fra Nagasaki. Langt det meste af spalteprodukterne har en kort halveringstid og kan ikke måles mere i dag, men man kan stadigvæk måle de langtlivede Plutoniumisotoper fra bomben og meget små mængder Cæsium-137.

Man har i årtier samlet jordprøver ind fra Nishiyama området. I et studie fra 2007 samlede man jordprøver ind 2.7 km fra eksplosionsstedet, hvor man kunne måle op til omkring 70 plutoniumshenfald per sekund per kilogram (tørret) jord. Det er ca, 50-100 gange mere end den almindelige baggrundstråling fra Plutonium. Men dette udgør dog næppe nogen risiko, da grænseværdien for plutoniumsoptag (ved spisning) ligger ved en mængde svarende til ca. 30.000 henfald/sekund om året ... dvs. man skal på et enkelt år spise op mod et halvt ton (tørret) jord fra Nishiyama for at overskride denne grænseværdi (og inden man når så langt vil man vel nok være blevet syg af andre årsager).

Den lokale Cæsium-137 forurening er endnu mindre, og er på niveau med den globale forurening fra atomprøvesprængningerne i 1960erne.

Bemærk, at en helt anden sag er ofrene, som har været udsat for strålingen i selve eksplosionsøjeblikket. Ligeledes er der folk, der har været udsat for den sorte regn med de kortlivede isotoper straks efter eksplosionen. Flere hundrede døde af dette senere hen, og der er stadigvæk ofre i live som lider af langtidsskader fra strålingen.

mvh

Niels Bassler

Lektor

IFA