Aarhus University Seal

LSU-møde, 22.10.2013

REFERAT AF MØDE NR. 3/2013 I SAMARBEJDSUDVALGET
ved Institut for Fysik og Astronomi den 22. oktober 2013 kl. 10.45

Til stede:
A-siden: Lars Andersen, formand; Ruth Laursen og Søren Vrønning Hoffmann (suppleant for Søren Pape Møller).
B-siden: Finn Folkmann, næstformand; Pia Bomholt; Frank Mikkelsen; Brigitte Henderson; Poul Erik H. Eriksen; Andrew Hilliard og John Kapstadt.
Fraværende: Søren Pape Møller, Margrethe Vejs-Petersen og Hanne Andersen.
Referent: Karin Vittrup


Institutlederen indledte med at byde velkommen til vort nye B medlem: Andrew Hilliard, som repræsenterer postdoc-gruppen.

1. Godkendelse af dagsorden:

  • Dagsorden godkendt.

2. Meddelelser fra institutleder:

  • Torsdag d. 24. oktober afholdes ph.d. seminar-dag. Her samles alle ph.d.’er og en udefrakommende holder oplæg om formidling af videnskabelig data.
  • Det skal afdækkes hvorledes det er muligt at give del A-studerende en MUS-samtale med deres vejleder. Dette vil være et supplement til den evaluering der allerede foregår hos GSST og vil ikke indgå i MUS-statistikkerne for ansatte.
  • Fremover skal der skal arbejdes med KPI (Key Performance Indicators). Fem er centralt definerede, og vi skal selv vælge yderligere mellem 3 og 6.

3. Økonomi – status 2013 og budget 2014 (LHA):
Til mødet blev status for 2013 kort gennemgået. Budgettet for 2014 findes endnu ikke.

4. Tenure Track – proces og retningslinier:
Institutlederen redegjorde kort for indholdet i dokumentet, som udvalget, med Jes Madsen som formand, har sendt i høring ved LSU. Tenure Track er en mere sikker vej til en fast stilling, som ligger ved instituttet og opslås gennem HR på vanlig vis. Højt kvalificerede kandidater ansættes på adjunkt-/forsker-niveau i en seksårig periode med mulig oprykning til lektor-/seniorforsker-niveau uden opslag.

Der afholdes en midtvejsevaluering med det formål at sikre at kandidaten er på rette spor, ift. at opnå en positiv evaluering af tenure track-forløbet i henhold til Science and Technologys kriterier for varige ansættelser, samt at vejlede kandidaten i forhold til at planlægge den resterende tid af forløbet og at give mulighed for feedback. Ved afslutningen af Tenure Track-forløbet iværksættes et tenure review med henblik på at bedømme, om kandidaten er kvalificeret til at overgå til seniorforsker /lektorstillingen.

Der bliver således to forløb: et postdoc/adjunkt-forløb som nu samt det nye Tenure Track-forløb.

5. Renovering (notat fra ASD):
Vi får et nyt indgangsparti ved vores hovedgang. Adgangsforholdene forbedres, idet niveauet udenfor hæves, så vi ikke har en trinhøjde. I byggeperioden vil hovedindgangen være lukket, dvs. til december.

Bygning 1524
AMS får en ny accelerator. Den placeres i den bagerste halvdel af tandemhallen.
Der etableres nye laboratorielokaler, da den nye accelerator optager mindre plads.
Baderummene moderniseres.
Meget bedre ventilation og dermed bedre indeklima. Byggeriet afsluttes ultimo januar.

Bygning 1525
Et nyt stort mødelokale til 60 personer på 6. etage.
Nye laboratorielokaler på 4. etage (IT er flyttet).
Elektronikafdelingen får helt nyt inventar.
Et nyt stort lokale til studenterøvelser på 3. etage. (supplement til 1522- 2. etage).
Renovering og opgradering på 1. etage.
Optiklaboratorier på 0. etage.
Meget bedre ventilation og dermed indeklima. Byggeriet afsluttes ultimo april. Nogle etager bliver indflytningsklar primo februar.
Merete Bildes gruppe (fra Kemi) flytter desuden midlertidigt ind i de tre laboratorier på 5. etage samt Per Nørnbergs kontor. De vil flytte ud igen til august når vi for brug for lokalerne grundet renovering i 1522.

6. Eventuelt
Der var ingen indlæg til eventuelt.

Mødet sluttede kl. 12.00.

Lars Andersen/Finn Folkmann