Aarhus University Seal

Bemærk frist 1/5: VILLUM KANN RASMUSSEN blokstipendier

Med ansøgningsfrist den 1. maj 2011 opslås et antal VILLUM KANN RASMUSSEN blokstipendier.??

Stipendierne kan søges af etablerede seniorforskere, som udøver forskningsledelse ved et dansk universitet, til ansættelse af yngre danske eller udenlandske forskere som postdoc ved deres forskningsgruppe med henblik på en varig styrkelse af forskningsområdet.

Blokstipendier er ledsaget af et krav om mobilitet. De kan således ikke anvendes til forlængelse af igangværende ansættelsesforhold, ligesom de ikke kan anvendes til at ansætte postdocs ved den institution, hvorfra ph.d.-graden er opnået, med mindre den pågældende efterfølgende har opholdt sig ved en anden institution i en længere periode.

Stipendierne forudsættes tildelt som 1 eller 2 årige stipendier. En ansættelse skal som hovedregel være påbegyndt senest tre år efter tildelingen af ph.d.-graden. Det forventes at værtsinstitutionen dækker driftsudgifterne.

Der kan KUN ansøges online, se link nedenfor:

Læs mere på http://science.au.dk/stillinger-og-stipendier/stipendier/villum-kann-rasmussen-blokstipendier/