"Bagved" universet

Hej Spørg IFA.

Jeg har et spørgsmål om astronomi, nemlig om Universet:

Jeg undrer mig over, om der ikke er noget ”bag” universet?  Altså noget rum, hvor Universet kan være i?

Jeg har læst, at man mener, at der ikke var noget før Big Bang, da dette startede selve tiden, men det giver jo ingen mening, når man ser på fysikkens love osv.

Før ting kan eksistere, skal der vel være noget de kan eksistere i, altså et rum.

Grunden til man ikke mener, at der er noget bag universet, er det fordi det vil være uden for menneskets forståelse, at der kunne være noget bag universet, og bag ved dette osv. osv…

Venlig hilsen

MB


Hej MB.

Man skal være meget påpasselig med, om man blander filosofi og fysik sammen i spørgsmål om Universets fødsel og hvad der mon kunne tænkes at have eksisteret, før det Univers vi ser omkring os.

Lad mig først sige, at det er en helt forståelig og efter min mening sund skepsis du har over argumentet med, at ”før Universet blev skabt i Big Bang var der ingenting”. Som mennesker har vi stort set altid haft svært ved at forholde os til begreber som intethed og uendelighed (det sidste vender vi tilbage til lige om lidt). MEN det er en misforståelse, at disse skulle være i modstrid med fysikkens love. Universets udvikling og dynamik er beskrevet af Einsteins generelle relativitetsteori som i princippet indeholder alle de fysiske love vi kender fra den klassiske fysik. Sagen er, at relativitetsteorien anvendt på hele Universet tillader løsninger hvor Universet starter fra et punkt og udvikler sig i tid til det synlige Univers vi ser i dag. Denne løsning beskriver præcis, at tiden faktisk starter ved Big Bang. Der er i princippet intet ufuldstændigt ved denne løsning, og man har ikke behov for at kortlægge hvad der foregik ’før Big Bang’.

Når det er sagt, så er der imidlertid mange, der finder det meget problematisk, at man starter fra et punkt i rummet med meget høj temperatur og så får et Univers ud af det. Således er der nu om dage en del fysikere, der forsker i hvordan man kan skabe et Univers ud fra kvantefysikkens love som er meget anderledes end dem vi kender fra klassisk fysik. Nogle af disse nye teorier gør op med problemet om hvad der var ’før’ Universet ved at antage, at det synlige Univers, som vi lever i, er en del af et uendeligt medium hvori Universer bliver født og går til grunde hele tiden. I dette medium er der ikke nogen begyndelse eller slutning, det findes kun for de konkrete Universer, som spontant kan opstå via kvantemekaniske effekter. Ud af disse mange mulige Universer er der kun en lille del der kan udvikle sig som vores Univers med stjerner, planeter og til sidst Livets opståen. Resten lever enten meget kort tid inden de trækker sig sammen igen, eller også lever de meget lang tid men har meget lav tæthed af stof og energi, således at stjernedannelse er udelukket.

Min personlige holdning er, at uendelige modeller som den jeg lige har beskrevet er æstetisk tilfredsstillende. Uendelighed er godt nok svært at forstå som menneske, nok mest fordi vores eget liv er så kort, men fra et matematisk synspunkt er det en meget symmetrisk tilstand. Jeg hælder således til at Naturen vælger denne meget elegante løsning. Når man stiller spørgsmålet om hvorvidt ting giver mening, så er det som oftest set fra et menneskets synspunkt. Jeg mener ikke, at der er noget videnskabeligt belæg for at mennesket skulle spille nogen særlig rolle i forhold til at afgøre hvad der giver mening for Naturen og fysikkens love.

Venlig hilsen

Nikolaj Zinner, adjunkt, PhD.