Asteroiden 2012 DA14

Hej

Et spørgsmål om 2012 DA14.

Jeg synes det kunne være interessant at se nævnte asteroide.

Hvor på himmelen kan man se asteroiden 2012 DA14 hvis man befinder sig i det Indiske ocean (Male) - og hvilken retning bevæger den sig i? Og øhh, vil den kunne ses dér i nattetimerne?

Hilsen LB.


Kære LB.

Asteroiden 2012 DA14 passerer ganske tæt forbi Jorden. Når den er nærmest er den kun godt 3 jordradier borte. Den er dog ikke synlig uden hjælpemidler, da den maximalt når en lysstyrke på 7. størrelsesklasse. De svageste stjerner man kan se er af 6. størrelsesklasse. Den er tættest på Jorden den 15. februar kl. 19:26 UTC, d.v.s. 20:26 dansk tid. Fra det tidspunkt ville man kunne se den i en passende kikkert fra det Indiske Ocean, men det vil være hen på natten. Den bevæger sig fra syd mod nord. Den nøjagtige bane på himmelen for Male er et lidt større projekt at finde.

På figuren kan man se, at den passerer inden for banen af de geostationære satellitter.

Men den forventes ikke at udgøre nogen risiko for satellitterne.

Der er et langt svar om ismeteoritter på denne portal, som indeholder mange flere detaljer om asteroider. Her er 2012 DA14 også nævnt.

Mvh

Søren Frandsen, lektor.