Aarhus Universitets segl

VIP-TAP-FU, 12.09.2013

REFERAT AF MØDER i IFAs FORRETNINGSUDVALG den 12. september 2013 kl. 9.00 og 13.00

Til stede fra TAP-FU: Lars H. Andersen, René Bengtsson, Anders Damgaard, Poul Erik Eriksen, Jacques Chevallier, Ruth Laursen

Til stede fra VIP-FU: Lars H. Andersen, Hanne Andersen, Klaus Mølmer, Ulrik Uggerhøj.
Fraværende: Philip Hoffmann og Søren Pape Møller

Referent: Ruth Laursen.


1. Meddelelser fra institutleder

  • Den 24. oktober afholdes for anden gang en ph.d.-konferencedag, arrangeret og planlagt af de studerende selv. Programmet kan ses på vores hjemmeside om kort tid.
  • Der er udarbejdet et registreringsværktøj til styring af den inddækning af faste omkostninger (IDA), der finder sted på eksterne midler.
  • Fuldt finansierede ph.d.-stipendier kan under visse betingelser tælle som inddækning af faste omkostninger.
  • Renoveringen af 1525-bygningen er nu påbegyndt, og såvel ISA som elektronikafdelingen er genhuset i 1522-1. Vore studerende, som tidligere havde plads der, er flyttet til Barak 12.
  • Instituttet skal til dekanen udarbejde KPI (Key Performance Indicators) – en listning af hvilke målbare emner og tiltag, instituttet vil arbejde med i 2014.
  • I november måned afholdes igen MUS-samtaler for alle medarbejdere. MUS-samtaler mellem vejleder og ph.d.'er initieres af GSST.
  • Institutlederen orienterede om den nye stillingsstruktur, som trådte i kraft den 1. september.

2. Meddelelser fra sekretariatsleder
Den 7. oktober åbnes for valg af nye mailadresser til alle medarbejdere ved AU. Der udsendes nærmere information til alle medarbejdere.

3. Økonomi
Instituttet skal spare kr. 900.000 på dette års budget. Ruth har udarbejdet et forslag til, hvordan dette kan gøres.

4. Orientering fra grupperne

  • Administrationen: Ruth er ved at udarbejde forslag til fordeling af opgaver i administrationen. Mere herom senere.
  • Værkstedet: Arbejdet i værkstedet skrider godt frem og den 1. oktober kommer der 3 mand fra Kemisk Institut, som skal ”huses” og arbejde fra vore lokaler, mens Kemisk Instituts værksted renoveres. Værkstedet har i den forløbne måned brugt 200 timer på at rydde 6. sal, en opgave, som burde have været udført med hjælp fra portnerne.
  • Elektronikgruppen: Poul Erik orienterede om situationen i afdelingen, som nu er kommet på plads i de midlertidige lokaler i 1522-1. Der er rigeligt med opgaver.
  • Konstruktions- og driftsgruppen: Der arbejdes på konstruktionsopgaver til AMO beamline. I driftsgruppen arbejdes på ASTRID2.
  • Kemi og tyndfilm: Røntgenapparaturet er nu flyttet til et midlertidigt lokale under renoveringen.

5. Takster/ydelser
Vi drøftede de eksisterende ydelser og takster for brugerbetalingen som et oplæg til efterårets forhandlinger med dekanen om 2014 budget.

6. Renovering
Anders informerede: Den 16.12 påbegyndes renovering af 1525-2, hvilket betyder at der også skal ske en delvis genhusning af de personer, som har kontorplads der. I april 2014 er hele renoveringen af 1525-fløjen færdig.


Lars Andersen og Ruth Laursen.

phys.medarbejdere.au.dk/fileadmin/site_files/nyheder/afskedsreception_David_Field.pdf