Villum Fonden støtter studiet af supernovaer i den tidligste fase

IFAs Max Stritzinger har modtaget en bevilling fra Villum Fonden på kr. 3 800 000 til støtte for projektet "The Origins of Cosmic Explosions"; et initiativ, hvor Max og en PhD student vil prøve at identificere nøjagtigt hvilken type stjerner det er, som eksploderer som supernovaer.

05.09.2016 | Ole J. Knudsen

Det er vigtigt at observere stjernerne få timer eller dage efter supernovaeksplosionen, og det er nu muligt med overvågningsteleskopet ASAS-SN, fulgt op af detaljerede observationer med NOT, det Nordiske Optiske Teleskop på La Palma via et nyt Nordisk-ledet follow-up progam med det formål at fange disse kortlivede fænomener: NUTS (The Nordic optical telescope Un-biased Transient Survey)

Supernovaer er nøglen til at forstå Universets kemiske udvikling og dannelsen af stjernerne. Der er stadig mange uløste spørgsmål omkring disse kosmiske fyrtårne, som i løbet af få uger udsender mere energi end Solens energiproduktion i hele dens levetid. Et af spørgsmålene er, hvilke nøjagtige omstændigheder, der kan få en stjerne til at eksplodere.

At opdage supernovaerne så tidlige i deres udviklingsforløb er nu for første gang muligt i projektet "All-Sky Automated Survey for SN" (ASAS-SN), som er baseret på Cerro Tololo-observatoriet i Chile og på Haleakalaobservatoriet på Hawaii. Med teleskoperne er det muligt at gennemmønstre hele himlen hver anden nat, og det vil give fantastiske muligheder for at fange supernovaerne meget tidlig, og få besked i tide til, at man kort tid efter opdagelsen kan foretage detaljerede observationer med andre teleskoper.

Fra tidlige observationer af udviklingen for supernovaernes lyskurver, vil man kunne regne baglæns, og dermed med større nøjagtighed end tidligere kunne afgøre, hvilken type stjerne det er, som er eksploderet; specielt stjernens diameter.

Allerbedst ville det være, om man kunne observere stjernen i timerne før selve eksplosionen, og det kan faktisk i nogle tilfælde være muligt, med en indirekte teknik som kaldes "flash-spektroskopi".

Det primære observationsmål vil være type Ia, hvor stof overføres fra den ene stjerne til den anden; en hvid dværg, indtil massen for den hvide dværg bliver så stor, at den kollapser og efterfølgende eksploderer.

Fra maj 2016 har man kunnet dække hele himlen hver nat med ASAS-SN anlægget, men der savnes back-up-muligheder i tilfælde af dårligt vejr ved et af observations-stederne. I bevillingen indgår også supplement af det allerede opstillede udstyr. En del af bevillingen vil blive brugt til at opbygge en ekstra enhed med 4 teleskoper på Cerro Tololo. Fuldt udbygget vil systemet bestå af 16 teleskoper, baseret fire steder i Verden, og det vil give mulighed for at dække hele himlen hver nat.

Bevillingen dækker 3 års løn til en PhD studerende, samt udgifter til udstyr, rejser, publikationer med videre.

Institut for Fysik og Astronomi, Studerende, Offentligheden / Pressen, Medarbejdere