Når TESS-satellitten bliver opsendt, forhåbentlig i august 2017 begynder den meget hurtigt at producere store mængder af data om små lysstyrkevariationer for millioner af stjerner spredt over hele himlen. Satellitten forventes af fungere i (mindst) to år. For at komme fra de primære data til oplysninger om baner og fundamentale parametre for de expoplaneter, som kredser om stjernerne, skal vi forlods have et solidt kendskab til stjernerne selv. Satellittens data bliver publicerede i takt med, at de indløber, så for at undgå et flaskehalsproblem, er det nødvendigt at have gennemprøvede algoritmer klar i god tid inden opsendelsen. Algoritmerne er baseret dels på teoretiske beregninger og dels på observationer fra Jorden af mange af de klare stjerner, som TESS kommer til at følge. Den nye bevilling fra AUFF går dels til ansættelse af en ny postdoc, og dels til anskaffelse af et yderligere antal nodes til Grendel computerklyngen på AU. Victor Silva Aguirre undestreger: "Det, at vi på AU begynder på projektet i tide vil sikre, at AU forbliver i forskningsfronten for exoplaneter også i de kommende år. De værktøjer, som vi nu skal udvikle til at bearbejde data fra TESS, vil også komme til at være grundlaget for dataanalysen for den næste europæiske exoplanetsatellit PLATO, som opsendes i 2024."

En fuldskalamodel af TESS er netop blevet opstillet i forhallen til IFAs hovedindgang. Det er en ganske lille satellit med et meget stort potentiale for Aarhus Universitet.