Aarhus Universitets segl

To fluer med et smæk: Sådan bliver dobbeltionisering effektiv.

Ny artikel i Nature Physics afslører tricket. Marcel Mudrich og ph.d. Mykola Shcherbinin fra IFA er medforfattere.

Sådan forestiller forskerne sig dICD dobbeltioniseringsprocessen. Ill: M. Mudrich/IFA
Sådan forestiller forskerne sig dICD dobbeltioniseringsprocessen. Ill: M. Mudrich/IFA

Dobbeltionisering er en helt speciel proces, hvor to elektroner samtidigt bliver udsendt fra et atom eller et molekyle. Typisk er det en sjælden proces, som kun forekommer i få procent af tiden sammenlignet med enkeltionisering, hvor kun en enkelt elektron udsendes. Det skyldes, at dobbeltionisering kræver, at to elektroner rammes korelleret - samtidigt - af en energirig foton eller en partikel. I et nypubliceret eksperiment har en forskergruppe vist, at dobbeltionisering ikke nødvendigvis behøver at være en sjældenhed - faktisk kan det være den dominerende proces. Tricket kaldes 'dobbelt intermolekylært coulomb-henfald'. Det er beskrevet i en nylig artikel i Nature Physics, hvor Marcel Mudrich og ph.d. Mykola Shcherbinin fra IFA er medforfattere.

Artiklen i Nature Physics kan findes her.

Marcel Mudrich har skrevet en kort populariseret beskrivelse af det nye eksperiment (på engelsk), og den kan hentes som pdf-fil her.