PLATO skal fortsætte jagten på exoplaneter - planeter, som kredser om andre stjerner end Solen. Det er en del af ESAs udviklingsplan med navnet Cosmic Vision, som skal række ind i de næste to årtier.

PLATO står for Planetary Transits and Oscillations of stars. Satellitten skal observere ganske små variationer i stjernernes lysstyrker, forårsaget dels af, at stjernerne ’skælver’ en smule og dels af, at der til tider passerer en planet ind foran stjernen ligesom ved en solformørkelse. Det sidste er det, som kaldes en transit.

PLATO-projektet blev i februar 2014 udvalgt som et af de mulige fremtidige ESA programmer, og vedtagelsen tirsdag betyder, at man nu kan gå fra planlægningsfasen til byggefasen. I de kommende måneder vil der blive sendt indbydelser ud til europæiske rumindustriforetagender om at byde ind på de forskellige tekniske opgaver til satellitten.

Efter rumopsendelsen i 2026 vil PLATO observere tusinder af klare stjerner i store områder af himlen, for at måle de små regelmæssige dyk i stjernernes lys, som kommer, når planeter passerer ind foran dem og blokerer for en lille smule af lyset.

Der vil især blive lagt vægt på at søge efter jordlignende exoplaneter i kredsløb om stjerner, som ligner Solen, og med afstande fra deres stjerne, så der kan findes flydende vand på planeten - i det, som kaldes den beboelige zone.

Det vrimler med exoplaneter også omkring stjerner, som ligner Solen. En af de spændende opdagelser indenfor de seneste år er, at de fleste exoplanetsystemer ikke ligner vores eget Solsystem. Her er nogle eksempler. Kilde: ESA. Det vrimler med exoplaneter også omkring stjerner, som ligner Solen. En af de spændende opdagelser indenfor de seneste år er, at de fleste exoplanetsystemer ikke ligner vores eget Solsystem. Her er nogle eksempler. Kilde: ESA.

Den samme type målinger kan også afsløre svingninger i stjernerne selv, og ud fra det, kan man beregne stjernernes masser, størrelser og aldre. Analyse af disse ’stjerneskælv’, som kaldes asteroseismologi, svarer til geofysikeres studier af Jordens indre ud fra jordskælv. Det vil dels give os en bedre grundlæggende viden om stjernernes natur, og dels hjælpe til med at forstå dannelsen og udviklingen af exoplanetsystemerne. Desuden vil studiet af de mange stjerner give meget vigtig information om vores galakse, Mælkevejens, opbygning og historie.

PLATO bliver anbragt i en bane omkring det punkt, som kaldes 'L2', 1,5 millioner kilometer fra Jorden i retning væk fra Solen.

Forskerne på Stellar Astrophysics Centre, SAC på Aarhus Universitet er specialister på verdensplan både hvad angår exoplaneter og asteroseismologi. SAC er centrum i et internationalt netværk, støttet af Danmarks Grundforskningsfond, hvor astronomer fra hele Verden deltager i bearbejdning af data fra satellitobservatorier og jordbaserede teleskoper. På Aarhus Universitet findes det centrale distributionscenter for data fra NASAs Kepler-satellit og den kommende satellit TESS, som begge foretager målinger af svingninger i stjernelyset. Når PLATO begynder at observere, vil der også være opgaver i databehandling og -analyse, som skal varetages fra forskerne på Aarhus Universitet. Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet ledes af professor Jørgen Christensen-Dalsgaard. Han er også til og med dette møde formand for ESAs Science Progamme Committee, og for ham er det en meget stor dag. ”Vi har i over 25 år forsøgt at få en asteroseismisk mission i ESAs program”, siger Christensen-Dalsgaard. ”Nu ser det endelig ud til at lykkes.”