Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nordisk Optisk Teleskop (NOT)

IFA er i fuld gang med forberedelserne til at overtage Nordisk Optisk Teleskop (NOT), som er et teleskop, der står på La Palma på De Kanariske Øer. Der har netop været en delegation afsted fra IFA for at planlægge overtagelsen og for at se, hvad det rent faktisk er, vi overtager.

26.06.2019 | Grete Flarup

Photo of NOT and the Danish delegation

Photo of NOT and the Danish delegation

Det var en stor oplevelse at møde det dedikerede personale, der bemander NOT, og se selve teleskopet og de muligheder, det giver. Hvis nogle af jer kommer til La Palma, så tag endelig en tur op på bjerget for at se det smukke teleskop og dets storslåede placering på toppen af øen i knap 2.500 meters højde.

I den kommende tid bliver det afklaret, hvordan den daglige relation og kommunikation mellem IFA og NOT skal være, og under hvilke betingelser, herunder økonomiske, vi stiller vores tekniske og administrative assistance til rådighed for NOT. Det er intentionen, at NOT’s personale skal føle sig som en del af IFA, omend på afstand. Hvis alt kører efter planen, overtager IFA officielt NOT til 1. oktober.

De af jer, der får noget med personalet på NOT at gøre – tag godt imod dem!

Institut for Fysik og Astronomi, Medarbejdere, Offentligheden / Pressen