Mindre end et øjeblik

De første trin i synsprocessen er ufatteligt hurtige. AU-fysikgruppe har løst en årtiergammel gåde om retinal i ny artikel i Nature Communications 14. marts 2019

14.03.2019 | Ole J. Knudsen

Lyset påvirker retinalmolekylerne i øjet. Illustration: Anastasia Borchenkova.

Lyset påvirker retinalmolekylerne i øjet. Illustration: Anastasia Borchenkova.

Retinal-molekylet indgår i det synsaktive protein rhodopsin. I årtier har forskerne vidst, at det går ufattelig hurtigt (500-15 s) for retinal-molekylet at reagere på lyskvanter der rammer nethinden (retina).

Sammenligner man imidlertid med molekylets responstid i opløsninger, er den 10 gange langsommere, og deri ligger det hidtil upoklarede problem. AU forskerne har nu vist, at sammenligningsgrundlaget er irrelevant, og at den rette sammenligning skal være med retinal molekyler i vakuum, hvor de også reagerer ekstremt hurtigt. Den hurtige responstid tilskrives således de indre molekylære egenskaber i retinal; egenskaber som nu er kortlagt for første gang med avanceret laser teknologi og lagerringsudstyr på Institut for Fysik og Astronomi, AU.

Experimentel opstilling til retinalmålingerne ved SAPHIRA lagerringen. Ill: Nature Comm

Det nye resultat er publiceret i en artikel med titlen "Intrinsic photoisomerization dynamics of protonated Schiff-base retinal". Forfatterne fra IFA er Hjalte V. Kiefer, Elisabeth Gruber, Jeppe Langeland, og Lars H. Andersen, i samarbejde med  Pavel A. Kusochek og Anastasia V. Bochenkova, Lomonosov Universitetet i Moskva.

Projektet er en del af et ’Villum Experiment’, sponsoreret af Villum Fonden.

Institut for Fysik og Astronomi, Medarbejdere, Offentligheden / Pressen, Studerende