Karsten Frank Brogaard ansat som ekstern lektor ved IFA

Karsten Brogaard er ansat som ekstern lektor ved IFA med det formål at tilrettelægge og gennemføre kurset "Astronomi fra observation til vidensformidling".

23.10.2018 | Brigitte Christina Henderson

Kurset har til formål at indføre de studerende i selvstændig indsamling, bearbejdning, fortolkning, og formidling af astronomiske observationer fra forskellige datakilder. I kurset introduceres og udnyttes et antal digitale værktøjer til analyse, simulering, præsentation, undervisning og public-outreach. Mere information i kursusbeskrivelsen på kursuskatalog.au.dk/da/course/89312/astronomi-fra-observation-til-vidensformidling. Karsten har ansøgt om, og modtaget, midler fra ST til udbredelse af digitale kompetencer, som han vil anvende til at implementere brugen af Virtual Reality i kurset.

Karstens videnskabelige hovedinteresse er fortsat at undersøge og forbedre nøjagtigheden af stjernealdre gennem observationer af formørkelsesvariable dobbeltstjerner og stjernehobe.

Offentligheden / Pressen, Medarbejdere, Medarbejdernyhed, Studerende, Institut for Fysik og Astronomi