Aarhus Universitets segl

"Best Bachelor 2016" vundet af IFA-student Andreas Bock Michelsen

Andreas Bock Michelsen har vundet finalen i konkurrencen "Best Bachelor 2016", afholdt i København af firmaet Accenture. Andreas deltog med sit bachelorprojekt med titlen "Taming the spin chain: A new method for constructing Spin Chains from Spectral Data" der blev færdigt til sommer, og han var som den eneste fra AU blevet inviteret til finalen i kategorien "Best Technical Bachelor".

Andreas modtager den store pris, flankeret af to medarbejdere fra Accenture

I konkurrencen deltog også studerende fra AAU, ITU, DTU og KU, og 6.10.2016 blev Andreas valgt som vinder, og modtog 10.000 kr som præmie.

 Projektet handler om at udvikle en metode til at forudsige potentialer til spin-kæder, ud fra hvilket kvantemekanisk spektrum kæden skal have. Det blev udarbejdet under vejledning af Nikolaj Zinner og Niels Jakob Søe Loft, og det er baseret på programmet CONAN, udviklet i Nikolajs gruppe.